Hej, vi er et ungt par Marija & Dennis, begge fra 1986. Sammen har vi 2 dejlige drenge Rasmus fra 2007 og Andreas fra 2009. Marija er født og opvokset på en gård på Stevns, og har altid været omgivet af dyr. Som kæledyr har det mest været hunde. Dennis som er født i København og senere boet i Køge-området, har lige siden fødslen haft kat i hjemmet. Interessen for racekatte er derfor hos Dennis nærmest kommet ind med modermælken.
Så selv om vi først i april 2010 har fået vores stamnavn DK Colletto's, så er vi ikke nye i katteverdenen. Vi har siden 2004 hvor vi fik Quick (Norsk skovkat) været rigtigt meget på udstillinger og hjulpet godt til hos Dennis' mor når hun har haft killinger. Navnet Colletto,som i øvrigt betyder krave på italiensk, synes vi passede godt for både Norske Skovkattte og Ragdolls, de har jo som bekendt en meget flot krave omkring halsen, især om vinteren.
Vores mål med opdrættet er at opfostre sunde, smukke og ikke mindst skønne kælemisser, samt udstillings- og avlegnede racetypiske katte, i et varmt og kærligt hjem, hvor kattene er en del af vores lille familie. Alle killinger vil have Felis Danica stambog, være chippet og vaccineret og ormekursbehandlet inden de flytter fra os og indtager deres nye hjem.